I marts og april tjente Rene Nørbjerg nul kroner. 0 kroner. Så tog han en dyb indånding og et langt tilløb og kontaktede MODCORONA. Efter sparringen har han lagt 200 kroner oven i sin timepris. Han får nu positive tilbagemeldinger fra sine kunder. Og han er på vej mod rekordomsætning som selvstændig projektleder.

Det var den korte version. Den længere version handler om, hvad Rene Nørbjerg fik at vide af den rådgiver, som MODCORONA matchede ham med. Den rådgiver er Morten Ballisager. Morten er ejer af Konsulenthuset ballisager A/S.

”Morten lærte mig noget, som er så indlysende, at alle selvstændige burde have det stående. Nemlig at man er det værd, som man tilfører sin kunde i værdi. Min måde at tænke på havde været forkert. Jeg havde altid lagt ud med en lav pris, og jeg tillagde det ikke særlig betydning, at jeg havde løst opgaver for solide, respekterede virksomheder. Men det kan jo tilføre en kunde kolossal værdi, de kan sove roligt om natten, fordi de har hyret en erfaren projektleder. Morten har fået mig til at tænke i værdi for kunden. Det har været fantastisk for min forretning”, fortæller Rene Nørbjerg.

Hvis din virksomhed er ramt af coronakrisen, kan en af de mange rådgivere måske også hjælpe dig. Se de mange kompetencer her: https://modcorona.dk/find-en-raadgiver-til-din-virksomhed/