Er din virksomhed blevet klemt på økonomien af coronakrisen? Og kan du bruge et råd om de juridiske muligheder, der så kan være? Advokat Nicolai Thornemann vil to eftermiddage i oktober stille sin ekspertviden til rådighed for trængte virksomheder. Uden beregning, vel at mærke.

Nicolai Thornemann bistår til daglig virksomheder med – blandt andet – at sikre likviditet, håndtere forholdet til kreditorer og samarbejdspartnere og få en i dialog i gang med kunder, der skylder virksomheden penge.

”Coronaen er hård for mange virksomhedsejere, og jeg vil gerne give en håndsrækning, så de kan komme videre”, siger Nicolai Thornemann, der er partner i advokatfirmaet Horten og specialist i insolvensret, rekonstruktion og konkursbehandling.

Det er 20. og 27.oktober, at Nicolai Thornemann giver gratis rådgivning. Spørgsmål mailes forinden til Christina Skjødt Kjeldsen på chn@horten.dk eller ved at ringe på tlf. 3334 4061. Alle, der henvender sig, skrives på en liste, og der ringes tilbage med overordnet, generel juridisk rådgivning baseret på Nicolai Thornemanns viden og erfaringer.